in English 

hvis nu...?

 

Henning Larsen Architects - Arkitektur i dialog                                         


Arkitektur påvirker de omgivelser, den by eller landskab og det samfund, som den placeres i. Og omgivelserne, byen, landskabet og samfundet påvirker arkitekturen. Henning Larsen Architects har projekter i hele verden og formår at skabe arkitektur, der går i dialog med omgivelserne og fortolker stedets muligheder ud fra et fremtidigt perspektiv.

 

HVIS NU …? er et kig ind i et arkitekturværksted. Det er en levende udstilling, der giver indsigt i kontekstens betydning for arkitekturen. De besøgendes forestilling om deres egen by udfordres, og dens potentialer foldes ud.

 

Hos Henning Larsen Architects betragtes konteksten som mere end det stykke land eller by, der omgiver projektet. Den er også det samfund, den historie, kultur og forestilling om fremtiden, der knytter sig til stedet. Når konteksten er udgangspunktet, bliver projekterne forskellige. Et koncerthus i Reykjavik har derfor et helt andet udtryk end et hospital i det fynske landskab.

 

 

 

Louis Becker, partner og direktør i Henning Larsen Architects. Åbning af udstillingen fredag den 11. november. 

 

 

HVIS NU …? fokuserer på, hvad det vil sige at indskrive sig i en given bymæssig sammenhæng. På udstillingen vises en række nyere udvalgte projekter, der tilpasser sig eller har betydning for ændringen af et eksisterende område. Udstillingen giver indblik i tegnestuens skabelsesproces, hvor indlevelse, åbenhed og nysgerrighed er en central del af arbejdsmetoden. Den giver et billede af, hvad det vil sige at arbejde med arkitektur, og der i gennem opnås en forståelse af hvorfor projekterne ser ud, som de gør.

 

I udstillingen vil der blive oprettet et tegnestuemiljø, hvor arkitekturstuderende fra Aalborg Universitet vil arbejde. Udstillingen vil derfor fungere som et forsøgslaboratorium, hvor publikum kan følge med i de studerendes undersøgelser. 

 

 

Work-shop i udstillingen

 

 

HVIS NU …? er ikke en traditionel udstilling. Udstillingen er hele tiden under udvikling og opfordrer de besøgende til at udforske og stille spørgsmål.

 

Se Smagsdommerne på DR2, torsdag den 8. december kl. 23.00, hvor de tre smagsdommere er i studiet og diskuterer udstillingen "hvis nu...?". Her kan du se mere fra udstillingen og fra Utzon Center.

 

Se mere omkring workshopkritikken med Louis Becker i uge 47 her  

 

Udstillingen kan ses fra den 12. november 2011 - 29. januar 2012

   

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 



 

Du er her: Utzon Center Udstillinger Afholdte udstillinger hvis nu...?

 

 

Slotspladsen 4

9000 Aalborg

Tel.: 76 90 50 00

info@utzoncenter.dk

 

 Kørselsvejledning

 

Tirsdag - Søndag kl. 10-17

 

Parkering

 

Voksne 60 kr.

Børn under 18 gratis

Studerende 20 kr.

Grupper (mindst 10) kr. 40 pr. prs.

 

Læs mere her

 

Utzon Center butik har et udvalg af bøger om arkitektur og design samt en del arkitekttegnede designklassikere fra 1960'erne.

 

 Besøg butikken her 

 

Besøg hjemmesiden her