Denne udstilling vil være mulig at besøge fra den mandag den 16. Marts på Utzon Center
Den botaniske have består af to konceptuelle dele. Konceptet og hensigten med parken er, at når vi kender de metafysiske rødder og forudsætninger for andre kulturer, bliver det muligt, at skabe et fælles rum for alle borgere for indsigt, tolerance og gensidig forståelse. Parken er et forsøg på at skabe et moderne grønt hjerte midt i Aalborg.
Den botaniske have skal være et sted for refleksion, stilhed, læring, sport og bevægelse, men også for uforudsigelighed og interaktive oplevelser og indsigt. Haven har to vigtige niveauer: Det konkrete fysiske rum indeholdende fragmenter af træer, planter, sten, objekter og park design, der repræsenterer forskellige religiøse overbevisninger og trosretninger og det globale aspekt af vores liv.
”Forfatterstien” er det virtuelle lag, markeret med en række fysiske portaler og interaktive skærme, der åbner op for det lokale og regionale net af fortællinger om stedet og byens historie og nutid.
Indholdet og konceptet i den botaniske have er:
1. Fire pladser og scener med de fire monoteistiske (én gud) religioner: kristendom, buddhisme, islam og jødedom.
2. De to øer indeholder elementer af polyteistiske (flere guder) naturreligioner: græsk mytologi og shinto.
3. Nordisk mytologi er en del af hovedindgangen i nord og hinduisme mod syd.
4. Hovedindgangen i øst repræsenterer: ateisme, æstetikken i matematik, tal og geometri.
5.”Forfatterstien” går fra øst mod vest og introducerer for - og nutidige forfattere og fortællere gennem en online interaktiv multimedial platform, parken bliver en avis, en bog, en tv kanal, som du kan styre igennem din mobiltelefon eller computer.
6. Søen og kanalen, der går fra øst mod vest og videre ud mod syd, kan man sejle og ro på fra Tivoli til Østerådalen.
7. Orangeriet, palme og væksthuset indeholder eksotiske planter, krydderurter, kaktus og træer.
8. Kollegiebygningerne på kanten af parken bliver første del af en ny grøn city campus med boliger og erhverv, som kan vokse videre ud mod syd og skabe et levende bymiljø, ligesom i universitetsbyen Oxford.
Formålet med haven er at skabe en kulturel rekonstruktion af den tidligere industriby Aalborg og at placere byen i en global kontekst. Et gennemgående træk i alle religioner er, at haven er en repræsentation af paradis på jorden, derfor kan vi alle mødes i en fælles drøm om paradis, og haven og parken kan blive et sted for gensidig respekt og forståelse. Forfatterstien. Regionen og dens forfattere før - og nulevende:
Jacob Ejersbo, Inge Eriksen, Hanne-Vibeke Holst, Fredrik Stjernfelt, Jens-Martin Eriksen, Carsten Jensen, Jens Smærup Sørensen, Hugo Hørlych Karlsen,
Bjarne Reuter, Hans Lyngby Jepsen, Jakob Paludan, Aksel Sandemose,
Morten Nielsen, Gorm Rasmussen, Hans Kirk, Lone Andrup, Erling Kristensen, Niels Anesen, Thomas Olesen Løkken, Bent Vinn Nielsen, Knud Erik Pedersen, Knud Sørensen, Johannes Buchholtz, Thøger Larsen, Johan Skjoldborg, Knuth Becker, Thit Jensen, Johannes V. Jensen, Jeppe Åkjær m.fl.
Arrangør og udstillingsleder Ole Pihl Lektor Arkitekt MAA, Ph.D.
Arbejdsgruppe. Peter Skotte og Henrik Askanius.
|


Udstillingen er sponsoreret af:

|